God kommunikation er en bærende søjle i den moderne organisation, og har en helt afgørende betydning for om organisationen kan realisere sine mål – hvad enten det handler om opmærksomhed, afsætning, oplysning eller noget helt fjerde.
God kommunikation har et klart budskab, møder sin målgruppe og opnår den tiltænkte effekt hos modtager. God kommunikation er klar i spyttet.
Som tekstforfatter og sproglig rådgiver hjælper jeg private og offentlige organisationer med at blive klare i spyttet og realisere deres mål.
Jeg skriver tekster, formulerer koncepter, tilrettelægger kommunikationsstrategier og hjælper, via workshops og undervisning, organisationernes medarbejdere til selv at skrive og kommunikere bedre.
Kommunikation har været mit liv i syv år, og som årene er gået har jeg skrevet mange ord, for mange kunder. Måske skal jeg også skrive nogle for dig? I så fald skal du være mere end velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om din opgave.
De bedste hilsner
Bo Kønskov
